Indkøbskurv

Deres indkøbsvogn er tom

Webshoppen til DinOase.dk

Logimatic - Innovativ kileøkse

Logmatic ® sparer både tid og kræfter
... og forhindrer uheld

Traditionelle kløveøkser har kostet mange kvæstede fødder og skinneben, når øksen med stor kraft rammer skævt på et træstykke der skal kløves og i stedet rammer benene på den der svinger øksen. Mange er af samme grund også bange for at slå ordentligt til, og så bliver kløvearbejdet besværligt og langsommeligt.

De problemer er man ude over med Logmatic ® Kileøksen.

Det kileformede blad anbringes nøjagtigt der, hvor man ønsker at flække træet. Man løfter op i slagstangen, og når man slår den ned, bankes kileøksen stille og roligt ned i træstykket, som flækker netop der, hvor man gerne vil have det.

Ved tykke stykker er det en fordel at starte udefra, altså ikke kløve stykket fra midten, som man typisk vil forsøge at gøre med en traditionel kløveøkse.

Logmatic ® Kileøksen bruges med ret ryg og med anvendelse af få kræfter. Det gør kløvningen til en ergonomisk rigtig øvelse der kan udføres af alle.


LogmaticLogmatic ® Brændekurven
Logmatic ® Kileøksen kan leveres med en kurv , hvori træstykkerne sættes på højkant. Så kan de kløves uden at vælte, hvilket især er en fordel når de skal kløves i flere stykker. Når alle stykker er kløvet, kan man tage fat i kurvens håndtag og bære stykkerne direkte hen til brændestablen eller - hvis brændet er tørt - direkte ind til pejsen.

Skulle man have et gammelt bildæk liggende, kan dette også anvendes til at stille sine brændestykker i.

Tilbud på Logmatic 150 med brændekurv netop nu -  Klik HER >>


Et finsk kvalitetsprodukt

Logmatic er et unikt kvalitetsprodukt fra skovlandet Finland. Her har produktet siden 1999 været en hård konkurrent til den traditionelle kløveøkse. Logmatic ® Kileøksen er udviklet i et samarbejde med finske forskningsinstitutter og er ved flere lejligheder blevet prisbelønnet for sin sikkerhed og effektivitet.


system-logmatic

Logmatic ifølge fagpressen

"Vi har i tidens løb testet mange forskellige økser til flækning af brænde, men denne kileøkse er nok den mest sikre som vi endnu har set. Samtidig er den utrolig let at arbejde med." .. "Logmatic vil uden problemer kunne vinde en hvilken som helst ergonomisk og arbejdsmiljørigtig test...". "Begge modeller klarer i øvrigt nemt selv ret store brændestykker - du skal blot huske at arbejde dig fra kanten og ind mod midten, så går resten af arbejdet som en leg."
Gør Det Selv nr.4, februar 2008

"Arbejdet med trækløvning efter denne metode er virkelig rygvenligt. Man kan blive ved i timevis" ... "Her kan tales om brændekløvning uden sved på panden, overbelastet ryg , vildfarne brændestykker og ditto huggeredskaber"..
Fyns Stifttidende, fra artiklen Kapabel Kilekløver, af Lise Thing

"På intet tidspunkt er der risiko for, at den skarpe del af brændekløveren forfejler sit mål, og dermed er Logmatic så sikker, at selv børn kan betjene den"
Fritidsmarkedet, fra artiklen Ny type brændekløver - Sikkerheden er i top i finsk udviklet brændekløver

"Da vi testede begge økser, var der vild jubel. Aldrig har det været mere let at håndflække brændet og aldrig mere sikkert. Det vil også være umuligt at få en økse i foden eller se en flyvende økse gennem luften"....
Nordjyske, Jydske Vestkysten, og andre regionale aviser, fra artiklen "Splitte mine brændsler" af Lars Lund, Januar 2009"