Poolklor – værd at vide før du handler!
Det kan være svært at finde ud af, hvilke klor-produkter man skal vælge til sin swimmingpool. Begreberne er mange; hurtigklor, langsomklor, multiklor, stabiliseret hhv. ustabiliseret klor.
Til en hel traditionel havepool, anbefaler vi kombineret vandpleje med brug af hurtigklor granulat til opstart samt periodevise chok-behandlinger i badesæsonen og langsomtopløseligt poolklor til den vedligeholdende vandpleje.
Denne ”model” sikrer, at der hele tiden vil være desinfektionsmiddel i badevandet, så algevækst, bakterieforekomst o.a. undgås.
Langsomt opløseligt poolklor kan være klassiske langsomklor tabletter – eller den mere rafinerede poolklor kaldet multiklor, som ligeledes kommer i tabletform, men som er sammensat af langsomklor, KlarPool (mod belægninger) samt flokningsmiddel. Vælger man at benytte multiklor, minimeres behovet for tilsætning af andet poolkemi.
Hurtigklor granulat er kort fortalt kendetegnet ved, at kloren hurtigt opløses og brændes af af solens stråler. Hurtigklor eksisterer i to former;
Stabiliseret pool klor
Stabiliseret pool klor indeholder cyanursyre – et stabiliseringsstof, som anvendes for at opnå en optimal vandkvalitet og velafbalanceret badevand. Cyanursyre stabiliserer vandets indhold af frit klor og pH. Desuden beskytter stabilisatoren kloren kemisk mod solens UV-stråler, dvs. solen brænder mindre af kloren af.
Stabiliseret pool klor er godt til chok-klorering ved sæsonstart og løbende i badesæsonen (ca. 1 gang ugentligt).
Små rester af stabilisatorer bliver i poolvandet, og denne klorform bør derfor ikke anvendes som eneste klorform til din vandpleje. Kombiner altid med langsomt opløselige klortabletter. Det giver den mest optimale vandpleje samtidigt med at risikoen for en klorlås ved overdosering af hurtigklor udelukkes. Den kombinerede vandpleje betyder desuden, at den manuelle håndtering minimeres til ca. én gang om ugen i badesæsonen.
Ustabiliseret pool klor
Også kaldet Calcium Hypoclorit er en kalkholdig klorform, som bedst er kendt i form af mærket HTH.
Mange vælger udelukkende at benytte denne klorform til vandpleje i deres swimmingpool. Det kræver daglig manuel håndtering af poolvandet.
Den daglige tilførsel af ustabiliseret poolklor betyder samtidigt en konstant tilførsel af kalk til poolvandet, og dermed stort behov for tilsætning af pH-minus eller saltsyre for at komme det ”hårde” vandmiljø til livs.
Ustabiliseret pool klor brændes hurtigere væk af solens UV-stråler, da kloren ikke indeholder stabilisatorer til at beskytte kloren kemisk mod solen, og bør derfor aldrig tilsættes ved højlys dag. Tilsæt poolkemi om aftenen og afdæk poolen, når den ikke benyttes.
Ustabiliseret pool klor kan med fordel kombineres med langsomt opløselige klortabletter. Dette sikrer, at der konstant vil være desinfektionsmiddel i badevandet, samtidigt med at den manuelle håndtering minimeres.
Hos DinOase.dk har vi valgt at forhandle stabiliseret poolklor, da det er vores vurdering, at det er nemmest at arbejde med for enhver, som måtte kaste sig ud i et spændende havepool-projekt.
Uanset valg af poolklor, er forudsætningen for god vandpleje i din havepool, at pH-værdien i poolvandet ligger mellem 7,0 og 7,4.
Har du spørgsmål - kan vi altid kontaktes på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller 2122-0885.

Hjemmeside fra