Indkøbskurv

Deres indkøbsvogn er tom

Webshoppen til DinOase.dk

Spørgsmål & Svar

Spørgsmål: Jeg har kig på en vare i butikken, som jeg overvejer at forære min far i julegave - men hvad nu, hvis han ikke ønsker at beholde den?

Svar: Ingen grund til panik. Hos DinOase.dk kan du trygt handle julegaver. Til og med d. 10. januar 2012 kan gaver, som af den ene eller anden grund ikke ønskes, byttes til andre varer, byttes til et tilgodebevis eller handlen kan gå tilbage.


Spørgsmål: Skal jeg bruge særlige produkter, når vi lukker poolen af for i år?
 

Svar:  Når badesæsonen går på hæld, er der forskellige forholdsregler du bør tage, for at sikre, at poolen også fungerer til næste år.

Pkt.1 - hvis du fortsat har klor i poolvandet, tilsættes anti-klor

Pkt.2 - vandstanden i poolen sænkes til lige under skimmeren

Pkt.3 - pumpe og slanger frakobles. Pumpen SKAL stå frostfrit for at undgå skader

Pkt.4 - giv vandet et klorchock

Pkt.5 - tilsæt overvintringsmiddel

Pkt.6 - tildæk poolen med et vintercover - placér gerne en stor badebold el.lign. midt i poolen, inden coveret lægges på, så du undgår at der lægger sig store mængder vand på coveret og presser det ned på poolvandet

Pkt.7 - ca. 2 uger inden sæsonstart til foråret tilsættes igen overvintringsmiddel med belægninger 

Pkt.8 - rengør poolen med cleaner og poolrent

Pkt.9 - pumpe og slanger tilkobles - og vandstanden hæves igen 

Pkt.10 - justér pH-værdi og giv klorchock

 

Antiklor benyttes til at sænke poolens klorindhold både hvis poolen sømmes for vinteren, og hvis der er blevet overdoseret med klor i forbindelse med klorchock.

Overvintringsmiddel tilsættes poolvandet inden aflukning for vinteren - og igen ca. to uger før sæsonstart i foråret, så mulig algeforekomst fjernes og sikrer hurtig ibrugtagning af poolen.

Cleaner (randrens) benyttes typisk i foråret, når sæsonen står for døren, og aflejringer fra sidste sæson ses på lineren eller indersiden af plastpoolen i vandlinien. Der vil altid sætte sig fedt fra hud, kosmetik etc. - indeholder IKKE tensider

Poolrent er et grundrengøringsmiddel, som er velegnet til at rense for belægninger forud for den nye sæson - indeholder IKKE tensider.

Spørgsmål: Jeg er interesseret i OVALADA-poolen, men ønsker ikke at have den stående på jorden. Kan jeres pools også graves ned? Og i så fald, hvordan gøres det korrekt?

Svar: Vores stålvægspools såsom OVALADA og CANARIAS kan fint nedgraves også. Der skal rigtignok laves lidt forarbejde, inden I er klar med en nedgravet pool. Men en decideret støbt "form", skal poolen dog ikke sænkes ned i. Ovale pools kræver altid, at der laves en simpel støttevæg på hver af langsiderne, da det er her, vandtrykket er højest. Der skal således udgraves et hul stort nok til poolens omfang plus ca. 20 cm ekstra plads hele vejen rundt, så der bliver plads til støttevæggen.

Spørgsmål: Kan du hjælpe os med, hvad vi skal bruge? Vi har et oppusteligt bassin, som står på jorden. Det er ca. 5,4 m. i diameter og rummer ca. 22.000 liter. Vi vil gerne ha' en ny pumpe samt solfangeranlæg til det. Fra poolen og hen til tagudhænget er der ca. 24 m., og så skal der vel bruges et par meter på taget. Pumpen må gerne være så stor, at vi senere kan bruge den til et nyt bassin, som er ca. 8 x 4 m. hvis vi bliver glade for at have pool. Solfangeren skal bare dække det forbrug, vi har nu, men skal også kunne udvides.

Svar: Til din nuværende pool er sandfilterpumpen ClearWater Pro Compact 1001 den rette løsning. Det er den fordi:

  • Den har en effektiv rensekapacitet, der er stor nok - også når vandet bliver varmere over sommeren og dermed mere udsat for større algeaktivitet og mulig bakterieudvikling i vandet. Sandfilteret renser 5.500 liter i timen i drift og hovedreglen er, at et filterpumpe SKAL kunne udskifte al vandet i poolen på minimum 5 timer. Ellers er den ikke stor nok til den pågældende pool. Det er typisk her, det går galt for mange poolejere. Den abefalede sandfilterpumpe har altså en rensekapacitet på 27.500 liter (5x5.500) som er pænt over din pools 22.000L.
  • Den har en særdeles kraftig pumpeeffekt på 0,75HP. Det er især vigtigt, hvis man ønsker at benytte solvarmere eller bundrensning via sandfilteret. Er pumpen svag, skaber den ikke nok tryk til at presse vandet tilfredstillende igennem den ekstra driftmodstand som forlængede poolslanger, løft af vandet til tagniveau samt modstanden gennem selve solvarmeren medfører, inden vandet returneres til poolen. ClearWater Pro Compact har rigelig pumpeeffekt til at klare dette.
  • Den passer til din pools eksisterende pumpeudtag hvad enten poolens pumpeudtag er Ø32 mm eller 38 mm. Der er ikke behov for specielle overgangsstykker
Men! Det går ikke, at der vil være så langt fra pool til solvarmerens placering på tag, som du skriver. Der bør ikke være mere end 10-12 meter da modstanden i slangerne bliver alt for stor, stort set uanset hvilken størrelse pumpe, du bruger. Det bliver ikke tilfredstillende i drift. Så du bør flytte poolen- eller placere solfangeren tæt på, f.eks på jorden indtil næste badesæson, hvor poolen måske kan flyttes noget.  Du skriver at udstyret også skal kunne tage en evt. ny større pool, og derfor bør du vælge den større sandfilterpumpe ClearWater Pro. Den renser effektivt 7.000 l/t og passer til pools op til 35.000 liter, dvs. at den vil være fin til en 8x4 m pool. Pumpeeffekten er 1,0 HP, og den har dermed endnu mere power til at kunne trække flere serieforbundne solfangere.  Vores solfanger opvarmer vandet 4-6 grader over normalen. Én solfanger passer til brug med en fritstående pool på op til 20.000 liter for optimalt resultat. Men 2 stk kan let serieforbindes, og der medfølger således ekstra slange til dette med hver solfanger. Der kan i alt serieforbindes 3 stk solvarmere. Til evt. montering på et tag anbefaler vi solfangerens tagmontagekit, som hver passer til brug med op til to solvarmere. Husk i øvrigt helst at benytte et flydende sommer poolcover sammen med solfangeren for optimalt resultat. Så minimeres overfladens afgivelse af solvarme op i den køligere natteluft  
Jeres løsning til brug nu og fremover bør derfor være: 
1 stk ClearWater Pro sandfilterpumpe 
1 stk filtersand i pose, 25 kg. (sandet skal ikke skiftes ud i løbet af sæsonen) 
1-2 solfangere  
Evt 1 stk. tagmontagekit-set 
Evt poolslange Ø38 mm efter behov
...
Spørgsmål: Jeg har netop fået en sandfilterpumpe, ClearWater Pro 6 vejs ventil leveret. Hvor langt fra poolen kan den placeres uden at miste filterevne? 
Svar: Det er lidt svært at give et eksakt svar på. Generelt så falder pumpens filterkapacitet jo længere væk den kommer fra poolen, fordi slangerne giver pumpen en trykmodstand, som forøges jo længere slangen er. Det vil du kunne se på pumpens manometer, der stiger jo mere modstand, der er i slanger og i selve filtersandet. Ved normal drift med rent sand ligger trykket på 0,4 til 0,5, og det bør ikke være meget højere, for at tingene kører optimalt. Så der kan du bedst se det.

Generelt bør pumpen altså ikke stå længere væk end 3-5 m fra poolkanten, når den vel at mærke står placeret under vandlinien. Jo længere væk jo mere power går tabt undervejs.